Det var meget hårdere at være hjemmefra over jul, end jeg havde troet det ville være. Det var bare rigtig hårdt. Det var selvfølgelig en oplevelse, men samtidig også en udfordring. Jeg har aldrig været væk fra min familie i så lang tid og slet ikke i julen.
Der er en masse ting som jeg savnede som kalenderlys, tv-julekalender, pebernødder, brunkager, dansk julemusik, adventskrans og bare alle de andre traditioner som vi har i julen med familie osv. Så jeg gik glip af det men til gengæld oplevede jeg en masse andet.
Noget af det sjove var op til jul hvor man kan se hvor sjove mange amerikanere er. Der var en masse julelys i alle mulige farver, og så pyntede skolen også op på en helt anden måde. Mig og Jen brugte nærmest flere uger på at gøre huset klar, med lys, sløjfer, julepynt og hjemmelavede stockings. Jeg bagte jødekager så de kunne prøve det, og jeg tror godt folk kunne lide dem. Lige før december fik jeg sendt en pakke hjemmefra som jeg var super glad for. Den indeholdte en masse juleslik og chokolade og nogle pakker. Det var virkelig rart at få den.
Den 23. kørte Bjorn, Jen og mig til Longview for at besøge deres familie. Den 24. var vi ved Jen’s mor og stedfar. Der kom gæster kl 2 og så spise vi middag som bestod af Kylling, søde kartofler, broccoli, kartoffelmos og mere. Det var så mærkelig julemad, som oven i købet blev spist fra plastictallerkener. Det var bare en masse voksne og så mig, så jeg sad for mig selv det meste af tiden. Gæsterne gik allerede kl 5 og så lavede vi ikke noget resten af dagen. Det var den mærkeligste dag og det føltes slet ikke som jul. Dagen efter vågnede jeg og forventede mere julestemning men det var ikke rigtig tilfældet. Da jeg stod op var jeg helt alene hjemme og anede ikke hvor nogen var. Efter noget tid kom Bjorn og Jen tilbage og så var det en almindelig morgen udover at vi åbnede en enkel gave hver.
Om eftermiddagen tog vi over til Bjorns far og stedmor. De er nogle utrolige søde mennesker som bor i det mærkeligste hus nogensinde, de har endda en brandstang i huset. Vi spiste så middag der som bestod af laks, heller ikke rigtig den vildeste julemiddag.
Den 26. kørte vi hjemad. Vi hentede pigerne på vejen, de havde været i Hawaii med deres mor for at fejre jul. Det var meningen at vi skulle ud og spise et fint sted for at fejre jul med pigerne men ingen var rigtig sultne så i stedet tog vi ud og fik en cupcake. Da vi kom tilbage åbnede vi så alle gaverne. Jeg havde en masse gaver, både fra familien her og min rigtige familie. Det var virkelig rart og jeg er utrolig glad for alle minde gaver!
Det var så den meget specielle jul for mig.
Nytår var også anderledes. Den 29. kørte vi mod Silver Mountain for at stå på ski. Det var en ca 4 timer lang tur, som var utrolig smuk med en masse sne. Vi ankom ca kl 1 og efter at vi havde tjekket ind på hotellet tog vi gondolaen op på bjerget. Vi prøvede "sledding tubes" som er en form for badering som man kælker i, det var sjovt men gud hvor var det også koldt. Dagen efter tog vi alle på skiskole fordi at pigerne aldrig før havde prøvet at stå på ski. Jeg har prøvet det et par gange før så det var ikke så svært for mig. Efter skiskolen stod vi på ski alene, efter noget tid tog mig og Bjorn ud på et par ture alene fordi at de andre simpelthen var lidt for langsomme.
Dagen efter var det nytårs dag. Jeg var desværre blevet syg men på trods af det tog mig, Bjorn, Abby og Lizzy ud for at stå på ski igen. Jen har knæproblemer så hun må egentlig slet ikke stå på ski, derfor blev hun hjemme. Da vi kom tilbage havde jeg det endnu værre, så jeg blev hjemme mens de andre tog ud i badelandet. Jeg tilbragte simpelthen Nytårsaften syg og alene i et hotelværelse. Middagen var heller ikke helt som jeg er vant til, vi fik resterne af det kinesiske mad fra dagen før. Så sad folk ellers med deres mobiler indtil klokken blev 12 hvor vi så gik i seng. Vi tog hjem dagen efter.
Så alt i alt var julen og nytår altså meget anderledes for mig. Jeg må indrømme at det var utrolig svært for mig, og især juleaften var der ikke noget jeg ønskede mig mere end at være hjemme i Danmark med min familie. Dog ved jeg godt at det hele er en del af oplevelsen. Det er bestemt ikke perfekt og lige nu er jeg inde i en lidt hård periode, men jeg holder modet oppe.
 |
Jep, vi fik da lige et billede med julemanden |
 |
Mig og pigerne pynter juletræet |
 |
De "stockings" som Jen lavede til os. Min er den lyseblå i venstre side |
 |
De jødekager som jeg lavede. Billedet er før de blev bagt |
 |
Nogle af de sindssyge lys man kan se rundt omkring |
 |
Billede fra stedet hvor vi normalt spiste frokost
|
 |
Tid til en pause for at få varmen op igen. Hvis man kigger godt efter kan man se at jeg har puttet mine vanter på fødderne |
 |
Minus 12 grader, det var koldt. Og der her er ikke engang nær det koldeste det var |
 |
Billede fra vinduet da vi kørte hjem |