Rejse og ankomst

Torsdag D. 20 august var det så tid til at tage afsted. Vi kørte ud i lufthavnen 6:30. Da vi ankom mødtes jeg lige med de andre, jeg skulle rejse med, og fik tjekket baggagen ind. Bagefter gik jeg med min familie over og fik en kop kaffe, mens ventede til det var tid til at gå mod Security. At sige farvel var så hårdt, jeg græd helt vildt og havde på en måde ikke lyst til at tage afsted, samtidig med at jeg selvfølgelig glædede mig. 

Vi fløj til Amsterdam først og så til Minneapolis. I Minneapolis skulle vi igennem immigrationen som tog en krig, men vi kom endelig igennem. Så skulle vi skilles, for jeg skulle mod Pasco i Washington, og de andre skulle også videre. Det var først da jeg blev alene, at det rigtig gik op for mig, hvad der var sket og at jeg ikke kom hjem igen før om 10 måneder. Det var virkelig svært, og selvfølgelig begyndte jeg igen at græde helt vildt.

Da jeg ankom til Pasco, var jeg meget træt men spændt. Familien stod klar med skilte, som de havde lavet og var rigtig glade. Efter at have fået baggagen gik vi mod bilen og kørte hjem. Deres hus er rigtig amerikansk og flot, ud fra hvad jeg kunne se virkede byen også det. De viste mig lidt rundt, og vi snakkede mens jeg mødte deres to store MEGET glade hunde. Bagefter gik jeg ind på mit værelse og gik i seng. Jeg var rigtig træt, og mens jeg lå i sengen tænkte jeg egentlig bare, på hvad i alverden det er jeg har gjort. Heldigvis virker familien rigtig søde.

Dagen efter vågnede jeg tidligt, 6:45 for at være helt præcis. Jeg lå i sengen lidt og prøvede at sove videre men det var totalt umuligt, så jeg lå med min mobil til klokken var 9 og stod så op. Min værstfar lavede så en rigtig dansk pandekage til mig, og så fik jeg en rundvisning i hele huset og så deres kat og to heste. Senere kørte vi ned til et lille marked, og jeg fik min første cupcake nogensinde. 

Nu sidder jeg så inde på mit værelse, og skal til at pakke lidt ud. Det er meget tomt lige nu og ikke specielt hyggeligt. Jeg er simpelthen så træt da jeg ikke rigtig fik sovet i går, og samtidig føler jeg mig virkelig overvældet af alt der er sket.

Så var jeg klar til afrejse

Fra venstre er det Lizzy, Abby, Mig og Jen